Vores børns eksamensangst kan være påvirket af vores egen higen efter det perfekte…

Ups, så er det nu, at vi skal granske os selv for eventuelle udtalelser, forventninger, krav, håb, ønsker og negative overbevisninger, som vi helt automatisk påvirker vores børn og unge mennesker med, fordi vi naturligvis af hjertets godhed ønsker alt det bedste for dem.

Jeg møder flere unge studerende, som har præstationsangst, blandt andet fordi det ligger som en stiltiende forventning i hjemmet, at der bliver præsteret godt til eksamen.

Men alt for ofte bliver jeg nødt til også at få forældrene til konsultation – hvorfor nu det?

Fordi vores børn lynhurtigt afkoder vores stemmeføring, kropssprog og sindstilstand og dermed opfanger alle signaler, som peger i retning af…”Hvad skal der dog blive af min søn, når han ikke hænger nok over bøgerne?” Eller “Hvordan skal min datter dog klare presset, når hun allerede nu i en ung alder er på vej til at køre sig selv ned og stadig kun får 7”?

Disse spørgsmål taler vi ikke højt om, men de fylder i vores bevidsthed, og det mærker vores børn, om vi vil det eller ej.

Hvad kan man gøre for at mindske vores egen bekymring og dermed også vores børns eksamensangst?

  1. Acceptér, at din teenager gerne vil styre slagets gang selv, og at du af og til er “nederen”. Han/hun lytter faktisk efter, hvad vi siger, men viser det ikke. De har brug for distancen for at kunne løsrive sig.
  2. Vis din teenager tillid til, at han/hun godt kan klare eksamenslæsningen selv, men tilbyd altid din hjælp, hvis tingene kører i hårdknude. Nogle gange kan en ekstern coach redde eksamenslæsningen, fordi din teenager af princip ikke vil tage imod dine råd – igen løsrivelse.
  3. Tal med din teenager om, at mundtlig eksamen nogle gange er et uretfærdigt skuespil, for det kan det være. Det drejer sig om performance, kropssprog, stemmeføring og et boostet selvværd. Forberedelse på pensum er et must, men at øve ovenstående kan være afgørende for karakteren. Sådan er livet også uden for eksamenslokalet. Husk også at fortælle, at en dårlig karakter IKKE er jordens undergang – studerende, der dumper kommer videre alligevel måske efter flere forsøg eller videre med noget andet, som passer bedre til dem.

Processen i eksamenslæsningen er lige så vigtig læring som selve eksamenslæsningen – det er her, at din teenager med eksempelvis en ekstern coach lærer at strukturere en arbejdsdag, lærer at tøjle stress og uro, lærer at fokusere på det vigtigste og lærer, hvordan man indtager eksamenslokalet og agerer socialt og succesfuldt i denne sammenhæng.

Jeg har 17 års erfaring inden for eksamenscoaching. Ring 42508035, hvis du vil høre nærmere, eller se mere på www.care4yourmind.dk under ’eksamensangst’.

Lige nu er der 20% rabat på første session, som varer 1½ time, normalpris 1.050,- nu kun 850,- og timer herefter til 700,- pr. time.